GPU, bundkort, RAM, lager, PSU, kabinet, køler, skærm, tastatur, mus — alt det du skal købe ved siden af CPU'en.
| CPU | Pris | Ydelse (FPS) | Samlet pris | Ydelse / system | Ydelse / CPU |
|---|
Priser er ikke hentet endnu.
Sådan beregnes value-for-money
For hver CPU viser vi to tal — begge normaliseret så den billigste CPU på listen scorer 100. Du kan derfor læse tallene som "denne CPU giver X % af den billigste CPUs value-for-money".
Ydelse / system (primær)
Ydelse delt med totalprisen (CPU + resten af buildet). Det er det relevante tal når du bygger et helt nyt system, for det fanger at det kan være et godt køb at bruge lidt mere på CPU'en hvis du allerede har bundet ~15.000 kr i resten af buildet — selv hvis CPU'en i sig selv ser ud til at være "dyr per FPS".
Eller forklaret med en analogi: Du lejer en bil og tager på et roadtrip. Hotel, mad, brændstof, forlystelser mv. koster 20.000 kr.
Du kan leje en lille bil for 2.000 kr eller en noget større og mere komfortabel bil for 4.000 kr.
Det er en enorm prisforskel mellem de to biler, hele 100%, men ses forskellen på 2.000 kr i relation til den samlede pris for turen (22.000 vs 24.000), så er forskellen kun 9% for en mere komfortabel oplevelse rejsen igennem.
Ydelse / CPU (sekundær)
Ydelse delt med CPU-prisen alene. Det fanger om de ekstra penge du betaler for at gå op i klasse er givet godt ud.
Hvorfor begge tal?
De to tal er ofte uenige — og det er pointen. En high-end CPU kan score lavt på "Ydelse / CPU"-pris men højt på "Ydelse / System"-pris. Begge svarer på et reelt spørgsmål, og uenigheden er informativ.
Forbehold
- Tallene er gennemsnitlig FPS i flere CPU-tunge spil testet ved 1080p med lave-til-medium grafikindstillinger, parret med en RTX 5090. Den lave opløsning og indstillinger bruges med vilje for at presse CPU'en og udstille forskellene mellem dem. Reelt gameplay ved 1440p eller 4K med en mid-range GPU vil vise mindre forskel mellem CPU'erne, fordi GPU'en bliver flaskehals.
- Nogle CPU'er er kun testet i færre end 8 spil — disse markeres med en stjerne (*) ved ydelsestallet.
- Productivity-ydelse (compile-tider, video-encoding mv.) er ikke med i tallene. Hvis du primært køber CPU'en til arbejde og ikke gaming, så er disse tal ikke en god rettesnor.
- Priserne er den laveste pris på pricerunner.dk og opdateres hver 6. time. Modsat GPU-siden gennemsnittes der ikke over flere tilbud — alle tilbud er for den samme fysiske CPU, så den laveste pris er det relevante tal.